Ligner jeg dig, far?

Den 24. februar 1999 gik min far i stykker. I filmen deler jeg min egen frygt for selv at knække sammen som menneske – for at ende som ham. Det er denne frygt, der har drevet mig ud i en undersøgelse og et eksperiment. I et filmstudie genskaber jeg mit barndomshjem og inviterer min far med tilbage i tiden for at undersøge, hvorfor det gik galt – og om jeg selv kan undgå at gentage hans fejl. Filmen bruger det iscenesatte rum som ramme for en ærlig og dyb samtale mellem far og søn.​

Filmen kommer til at handle om følelser. Vrede. Frygt. Håndtering af følelser - og forsøg på at f lygte fra sine følelser. Hvornår er man stærk? Hvornår er man svag? Hvad kan et menneske holde til, inden det knækker sammen? Hvor stor er afstanden mellem succes og fiasko?

Fun fact.

Filmen er optaget på kun to dage i sommeren 2025.

Andreas’ forældre var inden optagelserne ikke klar over, at de skulle møde hinanden, og at Andreas havde bygget deres fælles hjem.

Andreas har selv kørt rundt til mere end 50 genbrugsforretninger i hele landet for at finde de helt rigtige rekvisitter og den rette scenografi til filmen.

Filmen er skabt med et stort hold af frivillige kræfter, som har haft lyst til at hjælpe Andreas med projektet.

Efter optagelserne er byggematerialerne fra scenografien blevet genbrugt og er blandt andet blevet til et nyt badeværelse og en hems i Andreas’ mors sommerhus.